Forandring til fordel for alle

Børn og unge med særlige behov

Det er vigtigt, at børn og unge med særlige behov kan få samme muligheder for et godt børne- og ungeliv, uddannelse og arbejde, som andre børn og unge har. Vi skal forbedre deres vilkår og prioritere indsatsen, så de menneskelige, faglige og økonomiske ressour-cer udnyttes så godt som muligt. Vi forpligter os på at have et særligt ansvar for børn og unge med særlige vanskeligheder.

Vi vil arbejde for at

  • vi til enhver tid har det fornødne beredskab til at hjælpe børn og unge med særlige vanskeligheder
  • opprioritere den tidlige indsats, så færrest mulige børn får behov for mere indgri-bende hjælpeforanstaltninger
  • hjælpen ydes i tæt dialog med forældrene og med barnets øvrige netværk
  • kvalitetsudvikle på det anbringelsesforebyggende område
  • det specialtilbud på folkeskoleområdet, der oprettes i 2018, er af kvalitet, så trivsel og læring for målgruppen sikres
  • der fortsat er et 10+-tilbud med kvalitet
  • daginstitutioner, dagpleje og skoler har klare retningslinjer for, hvornår der skal ske underretning om børn og unge, der mistrives. Der skal være fokus på, at en under-retning skal laves så tidligt som muligt i barnets liv.
  • familier, der er i sorg på grund af dødsfald blandt de nærmeste, tilbydes særlig hjælp.