Forandring til fordel for alle

Turisme

Turismeerhvervet betyder meget for Billund Kommune. Næsten 10 % af den økonomiske aktivitet i kommunen stammer fra turismen. Opgaven er at få gjort de mange turister op-mærksom på nogle af de mange andre oplevelsesværdige attraktioner i kommunen (ud over de store turistattraktioner i Billund), så turisterne bliver her noget længere.

Billund Kommune er specielt rig på naturoplevelser. Vi har mange cykelstier i kommunen. Blandt mulighederne er også jagt, fiskeri og golf.

Der er mange gode muligheder for overnatning i kommunen ud over overnatningsmulighederne i Billund (BB, campingpladser mv.).

Vi vil arbejde for at

  • styrke turismedelen af Billund ErhvervsFremme
  • styrke turismeportalen på Visit Billunds hjemmeside
  • synliggøre turistaktiviteter og overnatningsmuligheder i hele kommunen
  • understøtte iværksætteri inden for turismeerhvervet
  • udbygge cykelstier og stisystemer i hele kommunen
  • udbygge den kollektive trafik.